REKLAME

Når en virksomhed sender en faktura med 30, 60 eller 90 dages betalingsfrist, giver den i praksis kunden kredit. Varen er leveret eller arbejdet udført, men pengene kommer først senere. Det er en helt almindelig del af samhandlen mellem virksomheder, men det betyder også, at sælgeren påtager sig en økonomisk risiko.

De fleste kunder betaler naturligvis som aftalt. Alligevel kan forsinkelser opstå, og enkelte fakturaer bliver måske slet ikke betalt. Derfor bør betalingsbetingelser ikke kun betragtes som en praktisk detalje på fakturaen. De er også en del af virksomhedens kreditstyring.

Et salg er først likviditet, når pengene er kommet ind

En høj omsætning fortæller ikke nødvendigvis hele historien om virksomhedens økonomi. Hvis en stor del af salget ligger som udestående tilgodehavender, kan der være betydelig forskel på den bogførte omsætning og de penge, der faktisk er til rådighed.

Det er især værd at være opmærksom på, hvis få kunder står for en stor del af virksomhedens fakturering. Problemer hos én kunde kan i den situation få større betydning end i en virksomhed med mange små og spredte tilgodehavender.

Ved salg på kredit er det derfor relevant at se på blandt andet:

• kundens kreditværdighed,
• fakturaens størrelse,
• den aftalte betalingsfrist,
• hvor stor en del af virksomhedens tilgodehavender kunden udgør,
• virksomhedens mulighed for selv at bære en forsinket eller manglende betaling.

Det betyder ikke, at enhver kunde skal mødes med korte betalingsfrister. Det handler snarere om at kende den risiko, virksomheden accepterer.

Kreditstyring handler også om at kende kunderne

Et godt kundeforhold kan have eksisteret i mange år, men en virksomheds økonomiske situation kan ændre sig. Derfor kan det være fornuftigt løbende at vurdere kreditforholdene – især når en kunde ønsker større leverancer eller længere betalingsfrist end tidligere.

Samtidig bør virksomheden have faste procedurer for opfølgning. Jo længere en forfalden faktura får lov til at stå, desto længere er kapitalen bundet, og desto mere tid kan medarbejderne ende med at bruge på rykkere og kontakt til kunden.

Her kan fakturakøb være relevant for virksomheder, der ønsker at få betaling for udvalgte B2B-fakturaer tidligere. Ved denne løsning sælger virksomheden fakturaen, og kreditrisikoen kan samtidig overgå til finansieringsselskabet, når betingelserne for den konkrete faktura er opfyldt.

Mere forudsigelighed i virksomhedens tilgodehavender

Behovet for at reducere kreditrisiko er ikke nødvendigvis det samme for alle fakturaer. En virksomhed kan eksempelvis være komfortabel med at give en mangeårig kunde almindelig kredit, men ønske en anden løsning ved en usædvanligt stor ordre eller en ny kunde.

Muligheden for at vælge enkelte fakturaer kan derfor være relevant, når behovet varierer. Virksomheden behøver ikke nødvendigvis ændre sin måde at håndtere samtlige kunder på for at skabe større sikkerhed omkring bestemte tilgodehavender.

Det vigtigste er at betragte kredit som en aktiv del af økonomistyringen. Når virksomheden ved, hvor pengene er bundet, hvilke kunder der udgør den største eksponering, og hvordan risikoen skal håndteres, bliver det lettere at tilbyde attraktive betalingsvilkår uden samtidig at miste kontrollen over likviditeten.