Rekursive formler for aritmetiske rækker | Algebra
I matematik er rekursive formler en vigtig del af arbejdet med aritmetiske rækker. En aritmetisk række er en sekvens af tal, hvor forskellen mellem hvert par af efterfølgende tal er konstant. Rekursive formler giver os mulighed for at finde hvert led i rækken ved hjælp af tidligere led. I denne artikel vil vi udforske rekursive formler for aritmetiske rækker i detaljer og lære, hvordan de bruges til at løse forskellige problemer.
Hvad er en rekursiv formel?
En rekursiv formel er en formel, der definerer en sekvens ved hjælp af tidligere led i sekvensen. For aritmetiske rækker er en typisk rekursiv formel på formen:
a(n) = a(n-1) + d
Her er a(n) det nte led i rækken, a(n-1) er det foregående led, og d er den konstante forskel mellem hvert led.
For at forstå dette bedre er her et eksempel: Lad os antage, at vi har en aritmetisk række, hvor det første led er 4, og den konstante forskel er 3. Vi kan bruge den rekursive formel til at finde det andet led i rækken:
a(2) = a(1) + d = 4 + 3 = 7
På samme måde kan vi bruge den rekursive formel til at finde det tredje led, det fjerde led osv. Ved at gentage denne proces kan vi generere hele rækken.
Sådan skrives en rekursiv formel for aritmetiske rækker
For at skrive en rekursiv formel for en aritmetisk række skal vi kende det første led og den konstante forskel. Lad os se på et andet eksempel for at illustrere processen:
Vi har en aritmetisk række, hvor det første led er 2, og den konstante forskel er 5. Vi kan starte med at skrive de første par led:
a(1) = 2
a(2) = ?
For at finde det andet led kan vi bruge den rekursive formel:
a(2) = a(1) + d = 2 + 5 = 7
På samme måde kan vi bruge den samme formel til at finde det tredje led, fjerde led osv.
Hvordan løses en rekursiv formel?
En rekursiv formel kan løses ved at gentage processen med at bruge den rekursive formel for at finde hvert efterfølgende led i rækken. Lad os se på et eksempel for at forstå processen bedre:
Vi har en aritmetisk række, hvor det første led er 3, og den konstante forskel er 2. Vi starter med at skrive de første par led:
a(1) = 3
a(2) = ?
a(3) = ?
For at finde det andet led kan vi bruge den rekursive formel:
a(2) = a(1) + d = 3 + 2 = 5
For at finde det tredje led kan vi bruge den samme formel:
a(3) = a(2) + d = 5 + 2 = 7
På samme måde kan vi fortsætte med at finde hvert efterfølgende led i rækken ved at bruge den rekursive formel.
Sammenfatning
I denne artikel har vi udforsket rekursive formler for aritmetiske rækker. Vi har lært, at en rekursiv formel er en formel, der bruger tidligere led i rækken til at finde hvert efterfølgende led. Vi har også set, hvordan man skriver og løser rekursive formler for aritmetiske rækker ved hjælp af den konstante forskel mellem hvert led. Ved hjælp af disse teknikker kan vi generere hele rækken og løse forskellige problemer i sammenhæng med aritmetiske rækker.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er en rekursiv formel?
Hvad er en rekursiv formel for en aritmetisk sekvens?
Hvordan skriver man en rekursiv formel for en aritmetisk sekvens?
Hvad er en rekursiv ligning?
Hvad er forskellen mellem en rekursiv formel og en rekursiv ligning?
Hvad er den rekursive formel for en aritmetisk sekvens med en startterm på 4 og en differens på 3?
Hvad er rekursion i matematik?
Hvordan finder man den rekursive formel for en aritmetisk sekvens, når man kender starttermen og differensen?
Hvad er en rekursiv formel for en aritmetisk sekvens, hvor starttermen er 2 og differensen er -1?
Hvad er den rekursive ligning for en aritmetisk sekvens, hvor starttermen er 5 og differensen er 2?
Andre populære artikler: Geometriske konstruktioner: Tangent til en cirkel • Grundlæggende karakteristika ved cellen (øvelse) • Converting fractions to decimals (practice) • Santa Pudenziana | Early Christian Kunstværk fra det 4. århundrede • Blomsterindustrien i Colombia • Ziggurat of Ur | Det gamle nærorienten • The Sack of Rome in 1527 • Form og betydning i afrikansk kunst • Cochlear implants | Sound (Audition) • Ratios | 6. klasse | Matematik • Module 4: Lineære ligninger • Respirationsystemet: Lungemålingsstudier (praksis) • Duchamp, Fountain (practice) | Dada • Invertering af en 3×3 matrix ved hjælp af Gausselimination • Grahams lov om diffusion: En dybdegående forklaring af mekanismen bag • K-Ar dating beregning: En dybdegående analyse • Introduktion • Introduktion • Udvikling af temaer i læsning