selskabssnak.dk

Fractioner | Klasse 8 (Foundation) | Matematik

I denne dybdegående artikel vil vi udforske emnet Fractioner og undersøge de grundlæggende principper, egenskaber og operationer relateret til dette emne. Vi vil også se på eksempler, der illustrerer, hvordan man arbejder med fractioner i klasse 8. Lad os begynde vores rejsen ind i verdenen af ​​fractioner!

Introduktion til fractioner

Fractioner er en måde at repræsentere delen af en helhed eller et antal dele i forhold til en helhed. De består af en tæller og en nævner, adskilt af en brøkstreg. Tælleren angiver antallet af dele, vi har, mens nævneren angiver størrelsen af ​​den helhed, som disse dele er en del af. For eksempel i brøken 3/4, er 3 tælleren og 4 nævneren.

Types of fractioner

Der er to hovedtyper af fractioner: almindelige fractioner og decimaltal. Almindelige fractioner repræsenteres som en brøk med en tæller og en nævner, f.eks. 2/5. Decimaltal er et andet format, hvor nævneren er 10, 100, 1000 osv. For eksempel kan brøken 3/4 repræsenteres som 0,75 i decimalform.

Almindelige fractioner

Almindelige fractioner kan yderligere opdeles i inddelte og uhellige fractioner. I en inddelt brøk er tælleren mindre end nævneren, f.eks. 2/5. I en uhellig brøk er tælleren større end eller lig med nævneren, f.eks. 7/4.

Decimaler

I decimalformatet repræsenteres brøkens tæller og nævner som et tal med en decimal. For eksempel kan brøken 3/4 repræsenteres som 0,75.

Operationer med fractioner

Når vi arbejder med fractioner, kan vi udføre forskellige operationer som addition, subtraktion, multiplikation og division.

Addition af fractioner

For at tilføje to fractioner med samme nævner, skal vi blot tilføje tælleren og beholde den samme nævner. For eksempel, 1/8 + 3/8 = 4/8. Hvis nævnerne er forskellige, skal vi finde en fælles nævner ved hjælp af metoder som fællesnævneren eller lavest fællesnævneren.

Subtraktion af fractioner

At trække to fractioner med samme nævner er ligetil – vi trækker blot tælleren og bevarer nævneren. For eksempel, 5/8 – 2/8 = 3/8. Når nævnerne er forskellige, skal vi igen finde en fælles nævner.

Multiplikation af fractioner

Multiplication af fractioner indebærer, at vi ganger tælleren og nævneren. For eksempel, 2/3 * 4/5 = 8/15.

Division af fractioner

For at dividere fractioner tager vi den første fraktion og ganger den med den omvendte af den anden fraktion. For eksempel, 2/3 ÷ 4/5 = 2/3 * 5/4 = 10/12.

Eksempler på fractioner i klassetrin 8

Lad os nu se på nogle eksempler, der illustrerer, hvordan vi kan arbejde med fractioner i klasse 8.

Eksempel 1: Addition af fractioner

Vi skal tilføje 1/4 + 2/6.

Først skal vi finde en fællesnævner for de to brøker. Her er den mindste fællesnævner 12, så vi skal bringe begge brøker op til denne nævner.

1/4 kan multipliceres med 3/3 for at få 3/12, og 2/6 kan multipliceres med 2/2 for at få 4/12.

Så kan vi tilføje: 3/12 + 4/12 = 7/12.

Eksempel 2: Multiplikation af fractioner

Lad os gange 2/3 med 5/8.

Vi ganger bare tælleren og nævneren sammen: 2/3 * 5/8 = 10/24.

Eksempel 3: Division af fractioner

Vi skal dividere 3/4 med 2/5.

For at gøre dette ganger vi med den omvendte af den anden brøk: 3/4 * 5/2 = 15/8.

Afsluttende tanker

Denne artikel har udforsket emnet Fractioner og dækket grundlæggende principper, egenskaber og operationer relateret til dette emne. Vi har set, hvordan man tilføjer, trækker, ganger og dividerer fractioner og har undersøgt eksempler på hver operation. Fractioner er en vigtig del af matematikundervisning på klasse 8-niveau og er grundlæggende for at forstå mere komplekse matematiske koncepter i fremtiden.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en brøk?

En brøk er en måde at repræsentere en del af en helhed. Den består af en tæller, der angiver hvor mange dele vi har, og en nævner, der angiver størrelsen af hele enheder.

Hvordan kan man forenkle en brøk?

En brøk kan forenkles ved at finde den største fælles divisor (den største faktor, der går op i både tælleren og nævneren) og dividere både tælleren og nævneren med denne.

Hvordan kan man lægge brøker sammen?

For at lægge brøker sammen skal der være samme nævner. Hvis nævnerne er forskellige, skal man finde fællesnævneren. Når nævnerne er de samme, kan man blot lægge tællerne sammen og beholde nævneren.

Hvordan trækker man brøker fra hinanden? A. For at trække brøker fra hinanden skal der være samme nævner. Hvis nævnerne er forskellige, skal man finde fællesnævneren. Når nævnerne er de samme, kan man trække tællerne fra hinanden og beholde nævneren.

Hvordan ganger man brøker?

For at gange brøker skal man gange tællere og nævnere med hinanden.

Hvordan dividerer man brøker?

For at dividere brøker skal man gange den første brøk med den omvendte af den anden brøk. Det vil sige, at man bytter tæller og nævner i den anden brøk og ganger dem sammen.

Hvad er en ækvivalent brøk?

En ækvivalent brøk er en brøk, der har samme værdi som en anden brøk, men er skrevet på en anden måde. Man laver en ækvivalent brøk ved at gange eller dividere både tælleren og nævneren med det samme tal.

Hvad er en blandet brøk?

En blandet brøk er en brøk, der består af en hel del og en brøkdel. Den kan også skrives som en decimalbrøk eller som en ægte brøk.

Hvordan konverterer man en blandet brøk til en ægte brøk?

For at konvertere en blandet brøk til en ægte brøk skal man gange den hele del med nævneren og lægge tælleren til. Denne sum bliver den nye tæller, og nævneren forbliver den samme.

Hvordan konverterer man en ægte brøk til en decimalbrøk?

For at konvertere en ægte brøk til en decimalbrøk skal man dividere tælleren med nævneren ved hjælp af division. Svaret vil være decimalbrøken.

Andre populære artikler: Worked example: p-serierThe Great Serpent Mound: En dybdegående undersøgelseDiscount, markup og provisionIntroduktion til arcsine | TrigonometriWork-Energy Principle Example og Det Energiprincip Finding place value | Place valueJohn Resig om at bygge jQueryStart tutoring med Khan AcademyThe Banqueting House, Whitehall PalaceHenderson-Hasselbalch-ekvationenSammenligning af positionsværdier | PositionssystemetTax deduction introduktion | SkatVirtual image | MirrorsPentose phosphate pathwayHow do dinosaurs get their names?Basilica of Maxentius and ConstantineThe study of anatomyThe Umayyads (661–749 e.Kr.)A brief history of mass extinctionsCA Geometry: Deduktiv ræsonnement